Undervisere House of Yoga

Charlotte Winkel Hansen er certificeret Prana Vinyasa Yogalærer, RYS 200 timer Yoga Alliance og uddannet hos Yogazensation, Chloé Gottfredsen.
Derud over har Charlotte certifikat som medinstruktør i meditation, mindfulness og anderkendende metode hos Henning Daverne, Lotusheart Academy.

Charlotte underviser i Prana Vinyasa Flow Yoga på niveau 1 & 2 og gør meget ud af at guide sine elever trygt igennem undervisningen med fokus på åndedrættet og egen indre styrke.

Charlotte underviser også herreholdet, hvor der fokuseres ekstra på smidiggørelse, skabe ro i tankerne og styrke kroppen på en afslappet og uformelt facon.

Charlotte har selv dyrket yoga siden 2008 og prøvet flere forskellige former for yoga, men hver gang vendt tilbage til den mere flydende form, som netop Prana Vinyasa Flow indeholder.

Privat er Charlotte gift med Allan og har 2 skønne børn, hvoraf den ene er flytte hjemmefra.

Mette Lassen

Mette Hjorth Lassen er certificeret Prana Vinyasa Yogalærer, uddannet hos Yogazensation, hun har også taget en Yin yoga uddannelse hos Trine Hedegaard, børne og teen yogalærer hos Lille yogahus. Derudover er hun uddannet danselærer, healings massør og integrativ coach og terapeut med fokus på kroppen og kan blandt andet EFT/TFT.

Mette har mange års undervisningserfaring, hun startede allerede i sine teenageår med at undervise i forskellige former for dans, som showdance, freestyle, hip hop, salsa og mange andre populærer danseformer. Så interessen for krop og bevægelse har hun altid haft. I år 2000 startede hun til Astanga yoga og har siden da dyrket yoga on and off. I 2011 valgte hun at følge en 200 timers yoga teacher training hos yogazensation i første omgang for selv at komme dybere ind i sin egen yogapraksis, men underviseren i hende trak og hun startede i 2017 som yogalærer hos yogazensation og har undervist der indtil 2020 i både Prana Vinyasa Flow og Yin Yoga.

Når Mette ikke underviser hos House of Yoga tager hun sig af sin familie, hun er gift og sammen med sin mand har de til fælles 6 børn, hvoraf de 5 er så store så de er flyttet hjemmefra.

Louise Korsgaard er certificeret Prana Flow yogalærer fra Yogazensation i 2015 og Børneyogalærer fra YogaRollinger i 2017. Hun har desuden taget adskillige kurser i meditation og yogafilosofi (Shaiva Tantra) og er i gang med en psykoterapeut-uddannelse. Louise har dyrket yoga siden 2002.

Som passioneret eventyrer, huleforsker og miljøingeniør (PhD) har Louise boet mange steder i verden, og hun er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub samt De Berejstes Klub. For Louise er yoga et fascinerende indre eventyr, hvor bevægelser og åndedræt på en yogamåtte forenes med naturens elementer og tantrisk livsvisdom.

Privat bor hun på en gård sammen med sin partner og deres to piger (født 2009 og 2011).

Marie Melchior er certificeret Prana Vinaysa Yogalærer, RYS 200 timer Yoga Alliance og uddannet hos Chloé Gottfredsen fra Yogazensation.

Marie er netop påbegyndt en supplerende uddannelse i Yin.

For 20 år siden var Marie ude for en bilulykke, der gav hende et voldsomt piskesmæld. På hospitalet var beskeden, at hun resten af livet ville lide af smerter i nakke og hoved. Den besked kunne hun ikke godtage, og det blev starten på yoga for Marie.

Yogaen har hjulpet Marie til et bedre liv med langt færre smerter, end der var udsigt til. Yoga er blevet hendes healingsværktøj, som hjælper når kroppen værker.

Marie har dyrket mange former for yoga igennem de forgangne 20 år, men faldt tidligt for Prana Vinayasa, som er yoga i flow.